lørdag den 31. maj 2014

Yoga på stranden

Så er det sommer, og i lunt vejr er det skønt at tage sit underlag med ud og lave Yoga i det fri
I sidste uge fik vi den ide at lave yoga på stranden ved Kalø


Det var så skønt at vi fremover vil gøre det hver tirsdag, såfremt vejret er med os ;)

Alle kan være med, og som du kan se på billedet er det faktisk ikke nødvendigt med et underlag, men meget bekvemt i forhold til den afsluttende Shavasana (afspænding).

Vi ses på P-pladsen ved Kalø tirsdag kl 16


Er du, på grund af vejret, usikker på om vi er der eller ej, kan du se det senest kl 15 på facebook gruppen Yoga på Djursland

søndag den 11. maj 2014

Søndag med blid hatah yoga

En dejlig søndag, med et vejr der virkelig lagde op til at vende blikket ind ad.

Blid hatah hed workshoppen, og det var meget lig det vi laver til de arrangementer jeg kalder "Yoga uden Stress". Det var bare helt vildt dejligt for en gangs skyld at modtage undervisning og selv blive guidet igennem øvelserne på en blid og behagelig måde. 

Det er mit første besøg ved Hamsa i Århus, det er et dejligt lyst og mildt sted med en god stemning, så det er ikke sidste gang jeg deltager i en af deres workshops:)