onsdag den 23. april 2014

Stand up paddle yoga :)

Så har vi taget hul på en lang og dejlig sommer sæson, og for at komme ud i det dejlige vejr sætter vi gang i SUP Yoga på Mols:)

Vi startede ud fra stranden ved Lumskebugten


Yoga på et Stand up paddle board (SUP), som det jeg står med her, er ikke så let som det ser ud til. Det tog os lige lidt tid at blive fortrolige med, men da det var et flot og stille vejr kom vi hurtigt efter det. Det kræver vanvittig stor koncentration at holde balancen stående og padlende på det ellers pænt store board, og det må siges at være lidt af en udfordring at lave yoga på det.
Vi havde god tid og brugte lidt over en time på vandet, og til sidst blev vi alligevel så sikre, at vi kunne gennemføre et par omgange af solhilsen.


Det var en helt ubeskrivelig dejlig oplevelse at lave solhilsener på et board, mens det stille, roligt og klukkende flyder ud mod solen. Jeg kunne slet ikke holde op med at smile igen, og var helt høj resten af dagen. 

SUP Yoga giver en helt ny oplevelse og udfordring til min egen yoga praksis, og jeg deler den gerne med alle der vil være med:) Det er planen at vi hen over sommeren laver nogle arrangementer hvor alle kan tilmelde sig. Der bliver undervisning og mulighed for at leje board og evt. våddragt. Pris og dato følger...
Det er en super effektiv træning for hele kroppen, jeg har fundet et par gode links hvis du vil læse mere Blog om stand-up-paddle yoga 

mandag den 21. april 2014

Weekend Sjov eller?

Den første weekend i maj er der Yoga for alle i Klinik-KOZO

Lørdag er det børneyoga og søndag 3 timers yoga uden stress for voksne:)




mandag den 14. april 2014

Jubii:))

Med mit eksamensbevis i hånden, starter jeg næste fase som selvstændig yogalærer.


Jeg glæder mig til det nye og uforudsigelige, det bliver spændende og udfordrende. Men jeg er ikke bekymret, det bliver helt fantastisk:)







mandag den 7. april 2014

Nye omgivelser

Nu er det hele næsten på plads og jeg kan gradvist starte flere hold i et nyt lokale. Jeg glæder mig ubeskriveligt til at lave en masse yoga i disse skønne omgivelser:)



tirsdag den 1. april 2014

Standup paddleboard yoga


Det her skal prøves til sommer:) Nu er jeg tilmed blevet kontaktet af en, som har de rigtige paddelboards

Vi laver noget sjov på stranden, når det bliver varmere

Glæder mig:))