onsdag den 5. oktober 2016

Yogalærer på barsel


Hvad skal man give sig til når maven bliver stor og det er slut med at gå på arbejde?

Jeg har en fast morgen rutine med familien, men når de andre er ude af døren, så er det mig tid:)

Det første jeg gør er at tage bad, så laver jeg yoga 20-30min.
Jeg følger et prenatal program af Shiva Ree på My Yoga Online.
Derefter mediterer jeg 15 min.
Det er en helt enkel zen meditation, der giver mig rigtig meget ro og overskud.

Det nye, som jeg vil dele her er et projekt inspireret af The Minimalists 
Det går ud på at jeg hver dag skal skille mig af med noget. 1. Dag er det bare én ting, der ryger ud, eller til genbrug. 2. Dag er det to ting og 3. Dag tre ting osv. Resten af oktober, hvilket betyder at den 31. Okt. Skal jeg skille mig af med 31 ting!😳
Jeg har fået samlet bunker af ting og sager samt tøj, der måske(måske ikke) kan bruges igen, så for mig er det en rigtig god øvelse og genbrugsstationen bliver godt besøgt;)
I dag er det den 5. Oktober og jeg har været på jagt efter de fem ting der skal videre 
Det sværeste bliver at undvære mine meget gamle men højt elskede hjemmefutter...

onsdag den 2. december 2015

Glædelig Jul

December er kommet med julelys og brunkager

I August Art, hvor vi laver yoga hver mandag, har vi en dejlig juleudstilling
Se værkstedets åbningstider her

Sidste undervisning i år er den 21. dec. og vi starter op igen mandag den 4. jan.
8.30-10 og 17-18.30

Alle inviteres til en Nytårs YogaSpecial d. 3. januar. Her får du tre timer til at fordybe dig i krop og sind med en blanding af yogaflow, blide stræk, og dyb meditation.
Prisen er to klip eller 180kr. Tilmelding på mail her

Glædelig jul til alle

fredag den 14. august 2015

Nu er ferien forbi

Det betyder, at vi sætter gang i to nye hold :)

Yoga & Afspænding
Mandag 8.30 - 10 og igen 17 - 18.30

Det bliver rigtig spændende, hvor mange vi kan være i de nye omgivelser på August Art

Så husk at tilmelde dig på 40 366 766

Vi ses til yoga



søndag den 28. juni 2015

Juli er lige om hjørnet

Som i alle ved har jeg været nødt til at opsige mit lejemål ved Kozo, og nu har de så fundet en lejer der er klar til at flytte ind allerede 1. Juli.

Hvilket betyder at jeg skal ud nu, og har brug for at pakke sammen og gøre rent den 30. Juni, derfor er barselsyoga og eftermiddags yoga på tirsdag aflyst. 

Jeg håber mange vil komme til yoga i mit nye lokale hos August Art, hvor jeg underviser hver mandag kl 9.30-11 og igen kl. 17-18.30 første gang er d. 6. Juli

Sommerferie☀️
Jeg holder ferie i uge 30 og 32, 33

Jeg håber alle får en fantastisk sommer


tirsdag den 2. juni 2015

Forandring fryder eller...

Tiden nærmer sig, hvor jeg skal aflevere mit speciale og afslutte mit studie.
Heldigvis har jeg fået arbejde fra d. 1. august, men desværre betyder det, at omfanget af min yoga undervisning må sættes lidt ned, og jeg er derfor nødt til at opsige mit lejemål ved Kozo.

Det betyder at jeg fra august underviser i de skønne omgivelser af Galleri August Art i Vrinners, det er kun ti minutter fra Rønde.

Jeg leder stadig efter et godt lokale i Rønde, som kan lejes på timebasis, så hvis du kender til noget, der kan anvendes til yoga, må du meget gerne kontakte mig.

I uge 26 holder jeg ferie, men ellers fortsætter holdplanen frem til juli. Her efter vil vi samle vores deltagere på tre ugentlige klasser.
Hold øje med planen

Vi ses til Yoga

søndag den 26. april 2015

Hvorfor Børneyoga?

Når vi dyrker yoga er det for at opnå sundhed, velvære, nærvær, smidighed og styrke. 
Yoga er med til at forbedre vort immunforsvar, koncentration, koordination og kropsbevidsthed. Sammen med empati og medfølelse er dette blot nogle af de fordele der ved at lære yoga, så hvorfor ikke starte allerede som barn? 

Jeg laver børneyoga for at tilbyde børn et "helle". Et sted, hvor de kan opbygge selvværd, og selvtillid i mødet med en omsorgsfuld og tryg atmosfære. Her kan den enkelte få ro til at være og mærke sig selv. 
Der er fokus på at styrke børnenes motorik og balance, så de føler sig hjemme i deres krop og oplever succes. Vi bringer sanserne i spil og gennem kreative fortællinger stimuleres børnenes fantasi. 
De små åndedrætsøvelser giver børnene en bevidsthed om, hvordan vejrtrækningen fungerer, og hvordan de kan bruge åndedrættet til at finde ro og glæde. Dette vil hjælpe dem til at forstå hvordan tanker og følelser har indvirkning kroppen.

Yoga giver glæde, lyst og mod på livet, så del det med de små, de vil SÅ gerne :o)


Du kan læse mere om min undervisning under holdbeskrivelser

For at læse mere om børneyoga Link